(Dansk) Foredrag

Er du interesseret i at booke et foredrag, så skriv på info@HeartTechnique.com og få et uforpligtende tilbud.

SJÆLSBEVIDSTHED HVAD ER DET?

Mette Bergmann, grundlægger af Heart Technique®, fortæller i dette foredrag om sin rejse gennem livet, ud i verden og ind i bevidstheden.

Det var en rejse, der startede i en lille by på Falster på helt almindelige vilkår. Længslen efter noget mere, førte hende blandt andet ind i meditationens verden, på diverse ashrams, på en rejse fra egoet mod sjælen.

“Efter 25 år med meditation står det mig meget klart, at hvis vi ikke er bevidste om vores sjæl, så er det eneste, vi har at læne os op ad vores egos cirkler af frygt og smerte. Skal vi opnå den indre fred og ro vi alle længes efter, så skal vi have healet den smerte, der er i vores hjerter og øget vores sjælsbevidsthed.

Heart Technique®, som bliver introduceret i foredraget, er et meget velegnet redskab til i højere grad at integrere en åndelig dimension i livet. Teknikken kan alle lære. Det er 5 enkle teknikker – meditation – sjælsbevidsthed – selvtilgivelse – spontan skabelse -taknemmelighed – sat sammen med små specifikke “pointers” i en unik kombination. Det er kombinationen og rækkefølgen der gør teknikken enestående og yderst effektiv til at vokse spirituelt.

Guldborgsund bibliotek Guldborgsund bibliotek skrev:
Helt fantastisk godt foredrag på Hovedbiblioteket med den karismatiske Mette Bergmann, der fuld af indlevelse fortalte om sit liv og måden at arbejde med metoden Heart Technique® på. Opnå mere ro og balance i dit eget liv, var hendes budskab. Mette har haft et meget spændende liv, bl.a. har hun været 1½ år i et ashram i USA, hvor hun mediterede i timevis. Du kan se mere på hendes hjemmeside www.hearttechnique.com eller låne hendes bog “Sjælens puslespil og de manglende brikker” her på biblioteket. Der var rigtig god stemning i salen og mange gæster.

Det blev der sagt – Foredrag I Nuuk. Grønland:

  • 11/2 time var slet ikke nok, bare det havde været en workshop.
  • Det var så dejligt jordnært.
  • Det gav god stof til eftertanke.
  • Hvor blev der sagt mange ting, der gik lige ind.
  • Jeg må på kursus.