Rigtig hjertelig velkommen til Heart Technique® hjemmeside. 

Her tilbydes hjælp til oplevelsen og forståelsen af samspillet mellem krop, sind følelser og sjæl. 

Det bevidste Liv er kodeordet for alt det, du finder på denne hjemmeside. Det Bevidste Liv handler om at finde ind til essensen af den, vi er

Heart Technique programmet er min stærkeste bud på at komme til at opleve verden fra den essens – at få sjælen i føresædet.  

Heart Technique®, programmet blev givet til mig i 2014 via “Soul Communicator” Connie Fox. Connie kommuniker telepatisk med sjæle og mestre  fra den sjælelige side. Budskabet er, at vi med dette program har en teknik for livet. En teknik der ikke forudsætter andre eller andet end en selv. En teknik der bringer os i kontakt med den, vi virkelig er.

Jo mere kontakt vi får til sjælen, jo nemmere er det helt uanstrengt, at være fuldt ud til stede i nuet. At nyde rejsen, fremfor hele tiden at skulle i mål. At have tillid til universet og processen. At turde rumme egne (og andres følelser) uden at blive identificeret med dem. Det er en rejse fra egoets illusion til sjælens klarhed.

Formålet med Heart Technique® er ikke at opnå et mere spiritualiseret ego. Det er ikke at få mere viden til sindet. Det er at få den direkte erfaring af et åbent hjerte, som forbinder os til sjælen. Den direkte oplevelse er den eneste måde, hvorpå vi kan vide, at vi er mere end vores tanker, mere end vores følelser og langt mere end den identitet vores ego midlertidigt har skabt for os.

Du lærer det gennem 3 individuelle sessioner – se yderligere detaljer under booking.

Det kanaliserede budskab lyder:

Heart Technique® er en kombination af fem forskellige simple men kraftfulde teknikker, som dækker alle de aspekter, der er nødvendige for at vokse spirituelt med en eksponentiel hastighed mod fuld bevidsthed (oplysning).

“Der er stor forskel på, om du tror, du har en sjæl
og den direkte erfaring af, at du er en sjæl”
 

Heart Technique® tilbyder en metode til at udvide dine oplevelser ud over dine tanker og følelser og langt ud over din ego-identitet. Den daglige praksis med Heart Technique® fremmer den direkte oplevelse af alt, hvad du er. Den giver dig mulighed for at skelne mellem dit ego-selv og din sjæl.

Ved hjælp af Heart Technique® kan du let og uanstrengt træne din bevidsthed til at skifte fra konstant ego-opfattelse til en mere og mere sjæls-baseret bevidsthed.

Heart Technique® programmet er nyt, men hviler på universel visdom. Det er en unik kombination, sat sammen med små specifikke ”pointers” i hver teknik. Det er kombinationen og rækkefølgen, der gør programmet unikt og yderst effektivt til at vokse spirituelt.

Ved at praktisere Heart Technique® dagligt i 35 minutter, starter du en proces, hvor du automatisk bliver gladere, mere fredfyldt og taknemmelig, uanset hvilke ydre omstændigheder der viser sig i dit liv.

Med ønsket om en fantastisk dag.

Mette Bergmann.


Mette Bergmann
Grundlægger af Heart Technique®
Psykomotorisk terapeut, dap

Tilmeld nyhedsbrev

juni 2023

man tirs ons tors fre lør søn
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30

Facebook

[/one_third]